JAMEN DOG!
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) bringer en klumme skrevet af rektor på RUC Hanne Leth Andersen.
Rektoren nævner i sin klumme blandt
andet en rapport fra tænketanken DEA, der åbenbart er kommet med en
epokegørende opdagelse!?
Således har tanketænkerne efter
mange tanker i tanken fundet frem til, at der mangler en platform imellem
universitetet og samfundet.
– Tja, det
er noget, som samfundet har vidst i årtier, nemlig at der manglede et led
mellem universitetets teoretiske verden og samfundets praktiske.
At det
omsider er gået om for den ”lærde” verden, viser ligesom lidt om behovet - og temmelig
meget om tanketænkerne!
SNEGLEFART
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) meddeler, at Roskilde-Hallerne kommunaliseres. Det sker, fordi den
nuværende konstellation med kommunen som dominerende hovedaktionær er ulovlig.
– Tja, det
fik kommunen allerede at vide af Tilsynet for to år siden, men først nu bringes
ulovlighederne til ophør.
Godt nok
er administrationen i Roskilde Kommune under ledelse af kommunaldirektør Kolind
kendt for Tornerosesøvn, med mindre det drejer sig om socialkammerat borgmester
Joy Mogensens ønsker om nedskæring til fordel for kulturelt fis.
Spørgsmålet
er, om Tilsynet efterhånden har mistet tålmodigheden og derfor har anmodet
kommunen om at sætte sneglefarten op!?
SMÅ SJÆLE SMÅ GLÆDER!
Redaktionen på Socialkammeratlig
Tidende (Roskilde Avis) ”udmærker” sig desværre ved at have amatører ansat, som
ikke mestrer det journalistiske gebet. Således har overskrifterne typisk ingen
relation til den efterfølgende artikel:
”Skabstyve sprang ud i det”
– Sagen
handler om indbrudstyve, der brækkede nogle skabe op - og det er alt. De stjal
altså ikke skabe, de sprang ej heller ud af skabe osv. Kort sagt, personlig trang
til at skabe sensationer har som oftest de mest groteske udslag!