Kunne nogle af Blog og Broks læserne
mon tænke sig at nippe til en væske, der smager af cedertræ, spidsede blyanter,
cigarkasse og poleret garvesyre?
Eller hvad hvis blandingen i stedet
smagte af tobak, engelsk lakrids og gammel tønde?
Ville det virke mere fristende,
hvis blandingen samtidig lugter af medicinskab og sur skovbund - eller måske mere
landligt af hestesved, stald, læder og jord?
Hvis svaret er nej, så bør læserne nok
holde sig fra at drikke de rødvine, der er anmeldt i september-nummeret af VIN&CO!
Tidens trend er nemlig blevet, at
anmeldelser af vine foregår i et pseudounivers med forskruet snobberi og forvredet
kunstsprog!
Til gengæld synes
”vinspecialisterne” ofte ikke at beherske almindeligt dansk. Et eksempel er
følgende anmeldelse: ”En rigtig madvin”!
Anmelderen ved åbenbart ikke, at i
folkemunde er udtrykket ”madvin” en betegnelse for eksempelvis rødvin, der ikke
er specielt drikkelig.
Til gengæld kan vinen være udmærket
til fremstilling af rødvinssovs og hane i rødvin (Coq au vin)!
Vinanmelderen derimod tror, at en
”madvin” er en rødvin, der med fordel kan drikkes i forbindelse med mad -
hvilket selvfølgelig er tilfældet med langt de fleste rødvine!
Latterlighederne er desværre kommet
for at blive, hvorfor Blog og Brok anbefaler læserne at købe en rødvin til en
rimelig pris og prøvesmage den.
Herefter er det så et individuelt
spørgsmål, om vinen falder i smag - smagsopfattelsen er nemlig vidt forskellige
fra det ene individ til det andet, hvilket ”vinanmelderne” aldrig har fattet!
Det er derfor en personlig smagssag,
om man kan lide en bestemt rødvin - også selvom man skulle mene sig i stand til
at afgøre, at smagen er som velhængt kød, jod, blod og metallisk - velbekomme!
