Roskilde by bliver mere og mere
overbegjort med kulturelle statussymboler - dette modsat udkantsroskilde, hvor
skatteyderne bare må betale for kulturbyen Roskildes herligheder, mens de selv end
ikke kan få opslammet gadekæret!
Nu har Roskilde by så dels fået
Schmeltz’s have og Sankt Olai Plads med vandkunst, rislende kanaler og en
kæmpestor granitklods a la træstub - for slet ikke at tale om
brostensbelægninger m.v.
Hvad prisen blev, det forbigås i
tavshed, men ”onde” tunger påstår dog, at beløbet er under de tre million
skattekroner?!
Ideen til vandkunsten på Skt. Olai
Plads er kommet hertil hele den lange vej fra Tyskland - dette efter økonomiske
lalleglade byrådsmedlemmer åbenbart også her har været på en skatteyderbetalt
ferie af længere varighed! For ikke at skulle betale skat af ”folkegaven”
kaldes dens slags ferier i øvrigt for studieture.
Således var socialkammerat
borgmester Joy Mogensen for eksempel et lille smut til den franske Riviera - og
det var selvfølgelig også en studietur, både for borgmesteren selv og hele hendes
følge!
Roskilde Kommunes største pamper -
altså kun målt i kroner og ører - socialkammerat Torben ”To i en” Jørgensen har
selvfølgelig også været på ferie - undskyld studietur, og denne gang passerede
han åbenbart gennem Freiburg.
Her lod gøjseren sig begejstre af
vandrender i gaderne og udbrød, hvis gøjseren kunne tale tysk: ”So ein ding
muss ich auch haben” (sådan en ting må jeg også ha’) - og det har han nu fået.
Torben ”To i en” Jørgensen er
ifølge egne udtalelser til Roskilde Dagblad endog meget stolt af ”sin”
opfindelse - så skatteyderne kan derfor kun bede til, at Jørgensen ikke næste
gang skal på ”studietur” til Ægypten og se pyramiderne!