Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

mandag den 3. november 2014

Randbemærkninger nr. 578


REKLAMEBULDER!
Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis bringer atter en klummert fra lokalredaktør Torben Kristensens håndplukkede samling af skribenter - dem med de rigtige (socialkammeratlige) meninger! 

Denne gang er det derfor igen Carsten Sivertsen, som er indehaver af PR konsortiet - hvilket modsat normale konsortier udmærker sig ved kun består af fire personer inkl. gøjseren selv! 

Det handler om journalistik - dog mest i de store nationale organer, hvor Sivertsen aldrig har kunnet gøre sig gældende.

Det er gøjseren åbenbart slemt utilfreds med. Det gælder således ikke kun det, som han ikke selv kunne - men også det, som dem, der kunne, gør! 

Det lyder indviklet, men det er det ikke. I virkeligheden er gøjserens ærinde nemlig:

”... at den lokale journalistik har en opgave i at være med til at holde formidlingens fane højt” 

Tja, gøjseren kan umuligt have Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis i tankerne - her leveres der kun halve sandheder, hele løgne, sensationslystne overskrifter og partistyrede hurra-reportager samt diverse demagogiske udgydelser! 

Kort sagt, på Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) er formidlingens fane for længst strøget og afløst af de lokale socialkammeraters - en visnet lyserød rose på en småborgerlig baggrund! 

LÆRKE ER NORMAL!
Roskilde Dagblad bringer et læserbrev af socialkammerat Frede Lærke, dette med overskriften: 

”Venstre afviger totalt” 

– Tja, der er så meget, Lærke ikke forstår et pip af, men det er ganske normalt! 

MEN DOG!
Roskilde Dagblad bringer overskriften: 

”Pokal-glæde hos FCR og politiet” 

– Vandt politiet da også en pokal??