Eller om man vil - den lille
komiker.
Morsomt er det i hvert fald,
hvilket ”ætsende” forhold for eksempel vinanmelderen i Søndagsavisen har til de
anmeldte vine - dette gældende for såvel indholdet af frugtsyre som af garvesyre!
Udover det generelt naragtige i
vinanmeldelserne, så virker det også komisk med vine, der har:
|
Syrebalance!?
Syrebid!?
Livlig
syre!?
Robust
syrestruktur!?
Blød
syre!?
Kvalitetsfuld
syre!?
|
Diskret
syre!?
Fast
syre!?
Harmonisk
syre!?
Udfordrende
syre!?
Kant
af syre!?
|
Måske skulle vinanmelderen forsøge
sig i den kemiske branche - eller rettere sagt komiske branche - nemlig som
stand up komiker.
Sidstnævnte med vitser om vin -
hvilket ville demonstrere den pseudoverden af latterligt snobberi, som
vinanmelderne åbenbart ønsker at drive deres medmennesker ind i!
Vinanmeldere er et meget
ustruktureret sammenrend - som er totalt blottet for realitetssans. Således kan
anmeldere for eksempel spore tilstedeværelsen af fem forskellige frugter og krydderier
alene ved at ”dufte” til vinen - for derefter ikke at kunne smage nogen af dem
og omvendt.
Det siger sig selv, at når en væske
lugter af kirsebær, fersken, og vanille - så bør den også smage af det - men
nej!
I stedet påstås hårdnakket, at den
samme vin smager af hø, lakrids, skovbund og tobak - hvilket så til gengæld overhovedet ikke kan lugtes??
Når vinanmeldelserne efterhånden er
blevet totalt syrede, skyldes det formodentlig, at der er mange, som gerne vil kalde
sig vinanmeldere - og så gælder det naturligvis om at overgå de øvrige i
forvredne og latterlige beskrivelser af smage og dufte.
Det eneste hele (s)vineriet i
virkeligheden dufter af - er latterlig selvglæde og forlorenhed!
