Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

søndag den 28. december 2014

Randbemærkninger nr. 617


JOY MOGENSEN HOLDER HOF 

Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) meddeler, at der afholdes Nytårskur på Roskilde Rådhus.

Socialkammeraternes ”bydronning” Joy Mogensen og hendes kæreste direktør Jens ”Orange” Müller indbyder sammen med Dansk Industri! 

Hvem der betaler kuren plus foredragsholder m.v. er ikke oplyst, hvilket er ensbetydende med, at det sædvanen tro er kommunens skatteydere, der hænger på regningen.

Skatteyderne er selvfølgelig ikke inviteret, ligesom prisen på kuren ”naturligvis” ej heller er oplyst! 

Ved arrangementet præsenteres Roskilde Kommunes nye vision, forfattet af direktør Jens ”Orange Müller" - nemlig ”Mulighedernes Markedsplads”. 

Brok og Blog er imidlertid af den formening, at ”Talentløshedens Markedsplads” er langt mere relevant - specielt når det sker med deltagelse af Jens ”Orange” Müller! 

For selvom Jens ”Orange” Müller nu er kommunens nye ”gulddreng” - så er forskellen på ham og sagnkongen Midas til at få øje på.

Alt hvad kong Midas rørte ved, blev som bekendt til guld, og alt hvad ”Orange” Müller rører ved bliver som bekendt fiasko! 

TÅBELIGT - TÅBELIGT
Voldsom reklametrommen for naturcykelstien i Herringløse - altså fra politisk hold! 

Nu viser det sig imidlertid ifølge Roskilde Dagblad, at Roskilde Kommunes forvaltning ikke gad lytte til Landsbyrådet. Herfra var der advarsler om, at en bestemt strækning i visse situationer altid var oversvømmet - hvorfor en faskine ville være påkrævet! 

Resultatet er derfor, at en del af cykelstien nu er oversvømmet, nøjagtig som Landsbyrådet havde advaret om! 

Det kommer vel efterhånden næppe bag på nogen, at kommunens Plan- og Teknikafdeling ikke besidder speciel teknisk ekspertise - ligesom det heller ikke er tilfældet for den politisk ansvarlige socialkammerat Torben ”To i en” Jørgensen!

Talentløshed er åbenbart ikke kun en epidemi, der hærger Plan- og Teknikafdelingen - lidelsen er blevet kronisk!