Roskilde Dagblad bringer
overskriften:
”Roskildes kinesiske venner kom
forbi”
– Og
hvornår kommer Roskildes amerikanske venner så forbi - eller måske er de her
allerede?
MUSIKALSK SEX?
Ugens klummeskriver i
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) er den absolut forhenværende formand
for Domsognets Menighedsråd - Lis Frederiksen! I sin klumme konstaterer konen:
”... Trafikplanen er dog hverken
synlig eller sexet som en bas” (musikinstrumentet og ikke sangstemmen - red.)
– Tja, det
sete afhænger som bekendt af øjnene, der ser. Gad vide, hvad den forhenværende
menighedsrådsformand synes som orglet i Roskilde Domkirke - det er ikke alene særdeles
synligt, men har også et meget stort organ!
TÅBELIG TEKST!
Socialkammeratlig Tidende
(Roskilde Avis) ”underholder” med følgende oplysning:
”Da Roskilde Handelsskole tilbage i
1996 fik ny direktør, skulle det vise sig at blive en rigtig god handel”
– Tja, hvad
var da prisen?
NU IGEN?
Roskilde Dagblad oplyser, at de
lokale socialkammeraters medlem af Folketinget Mette Gjerskov nu kalder
oversvømmelsessituationen fra 2013 for uholdbar!
– Tja, så
skal der åbenbart alligevel være valg til Folketinget inden sommerferien!
PRAL
Roskilde Avis bringer følgende
annoncetekst for Realmæglerne:
”Køberkartoteket har 33.383
boligkøbere, der kun venter på det rette match”
– Nemlig,
en herskabsvilla til 500.000 kroner centralt beliggende, i byens bedste kvarter,
i rolige omgivelser med udsigt over grønne marker, skoven og havet. Den type køberkartoteker
har alle da?!
FRA OVERDREVET
Roskilde Avis bringer følgende
reklame for EDC ejendomsmæglerne:
”Vi træffes alle ugens dage hele
året rundt”
–
Træfsikkerheden er åbenbart ikke så stor om natten?