Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

lørdag den 28. marts 2015

Beskæmmende for Roskilde

Er det, når smålig partipolitik går forud for almenvellet, når de kulturkulrede lokalpolitikeres drømme går forud for børns helbred, og når de ældre, de syge og de handicappedes livskvalitet ofres til fordel for politisk sovs, smovs og selvforherligelsesmonumenter! 

Sidste stupide og rigide politiske tiltag er manglende enighed om opsætning af indeklimamålere i kommunens skoler! At dække samtlige skoler vil koste en bagatel af 1,3 millioner - altså langt mindre end det, som visse udvalgte byrådsmedlemmer solder op på de mange såkaldte studierejser og besøg i venskabsbyer! 

At indeklimaet har en væsentlig betydning for menneskers helbred er uomtvisteligt - alligevel ønsker flertallet af byrødderne ikke, at indeklimaet skal kunne kontrolleres! 

Flertallet i Roskilde Byråd består primært af partier, der smykker sig med ordene social, demokrat, socialistisk samt er par afarter som radikale og konservative!

Der er ikke megen socialisme i at sjofle de ældre og børnene - tværtimod er det ren kynisme og total mangel på empati! 

Ifølge byrådsdebatten angivet i Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) udmærker Enhedslisten sig ved med al tydelighed at demonstrere, hvad problemet egentlig er. 

Enhedslistens Henrik Stougaard, der godt nok er genbrug fra SF, har overhovedet ingen social forståelse.

Selvom et forslag er godt, så er det dårligt - hvis det kommer fra oppositionen. Det gælder også, selvom forslaget kan forhindre, at dårligt indeklima i skolerne påvirker børnenes helbred gennem resten af livet! 

Blog og Brok har tidligere gjort opmærksom på, at Roskilde Kommune beviseligt ikke er en god kommune at blive gammel i.

Det har nu desværre også vist sig, at den ej heller er en god kommune at få børn i - så hvad er Roskilde egentlig blevet til?

Svaret er desværre ét stort reklamebrøl for turisme og magtsyge politikeres kulturelle selvfedme - resten er beskæmmende tavshed! 

OBS: Se også ”Kunstgrav eller børns helbred” - artiklen ligger på nettet!