Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

onsdag den 11. marts 2015

Indspark 51

BYENS HELLIGE KØER
Er ellers ikke noget, som lokalredaktør Torben Kristensen på Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) tør pille ved - men bevares, der er åbenbart her heller ingen regler uden undtagelse.

Denne gang bruger Kristensen således sin ugentlige kommentar til at give Roskildes cyklister et gok! 

Samtidig konstaterer lokalredaktøren, at Roskilde er en cykelby både politisk og sportsligt. Det er da også helt korrekt.
Specielt byrådsflertallet ved socialkammeraternes og deres mekaniske nikkedukker cykler nemlig konstant rundt i økonomien m.v.

Til gengæld cykler formanden for Plan og Panik - undskyld Trafik, Torben ”To i en” Jørgensen rundt i alting - men er han er da også socialkammerat! 

Blog og Brok hilser derfor Torben Kristensens vovemod velkomment - måske er lokalredaktøren omsider blevet træt af at være de lokale socialkammeraternes journalistiske sprællemand? Det er nemlig ikke særligt rart altid at måtte fremstå som småborgerlig og vattet! 

DEN FORLORNE KNEJPE!
Der er ideer om etablering af en knejpe på Roskilde Havn. Det gælder åbenbart om at skabe et så forlorent og kunstigt miljø på havnen som overhovedet muligt! 

Ordet ”knejpe” kommer af tysk ”Kneipe” og betyder egentlig ”snævert rum” - hvilket passer fint med, hvad der på dansk forstås ved en knejpe!

Nemlig en lille snusket og mørk beværtning af den mere tvivlsomme slags, ofte med sand på gulvet, ”dufte” af surt øl, gammel tobak og manglende personlig hygiejne! 

Knejpen solgte oprindelig kun øl, vin og spiritus - til gengæld var priserne lave, og knejpen var derfor ofte tilholdssted for - skal vi kalde det de mere farverige eksistenser af begge køn - samt fattige og lavtlønnede!

De få sanitære foranstaltninger var nemme at finde - man gik bare efter lugten! 

En vaskeægte havneknejpe kan derfor ikke realiseres på havnen, kun en putte-nuttet, romantiseret og dermed totalt uvirkelig efterligning!