Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

fredag den 13. marts 2015

Indspark 53

NY ”SMATKLAT” PÅ STÆNDERTORVET
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) oplyser, at udover den allerede etablerede øjenbæh ”Spunken” på Stændertorvet, kommer der en lignende gevækst. Denne gang er det som erstatning for restauration Vivaldis pavillon til udskænkning m.v.! 

Begge øjenbæh’er er angiveligt tegnet af den samme arkitekt, hvis navn af forunderlige årsager endnu ikke er blevet forherliget i den lokale presse? 

Til gengæld er det åbenbart for enhver, at bemeldte arkitekt har ladet sig endog meget kraftigt inspirere af den verdenskendte danske arkitekt Arne Jacobsens berømte benzinstation i Skovshoved! 

Fremover vil Stændertorvet, der omkranses af både meget gammel og ældre bebyggelse, blive begavet med hele to funkisbygninger. En stilart, der passer lige så godt til det eksisterende miljø, som en lort i en lagkage - men bevares, de er arkitekttegnede! 

LANGSPYT
Roskilde Dagblad bringer på sportssiderne et læserbrev begået af den heldigvis så absolut forhenværende borgmester i Roskilde, socialkammerat Poul Lindor Nielsen. Gøjseren er dog desværre medlem af kommunens Elite- og Talentråd - sidstnævnte formodentlig begrundet i egen sørgelige mangel på talenter!

Indlægget handler om bordtennis, og Lindor Nielsen begaver i den anledning læserne med et 300 ord stort læserbrev, der afsluttes således: 

”Giv mulighed for flere spændende kampe, hvor hver enkelt kamp tæller til glæde for både publikum og den enkelte spiller. Og til gavn og glæde for sporten.
Så kort kan det skrives” 

– Hvis det er tilfældet, hvorfor i alverden bruger gøjseren så de forudgående 300 ord på at beskrive det samme, som kan siges med 30 ord?

Rent politisk har Lindor Nielsen aldrig fattet, hvad forskellen er på kvantitet og kvalitet - det gælder åbenbart desværre også rent stilistisk!