Netavisen
for Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) bringer et reklameindslag med
socialkammerat og medlem af Folketinget Mette Gjerskov. Konen er på
stemmefiskeri, og maddingen er depotet for atomaffald.
Pludselig er
Mette Gjerskov nemlig sprunget op som trold af en æske og proklamerer, at Risø
dels ikke duer til at opbevare atomaffald, og dels at placeringen af
atomaffaldsdepotet slet ikke handler om saglige hensyn - kort sagt tanker om en
konspiration luftes!
I virkeligheden
ved Mette Gjerskov alt om, hvorfor politikerne nøler - det skyldes selvfølgelig
det kommende valg til Folketinget!
Ingen
politiker og intet parti er nemlig så stjernedumme, at de træffer en så upopulær
afgørelse lige op til et valg - det koster stemmer! Derfor er den endelige
placering af atomaffaldet foreløbig udsat to valgperioder frem i tiden - Fanden
hytter sine!
Det
seriøse - hvis noget sådant overhovedet eksisterer i Mette Gjerskovs udmelding -
modsiges samtidig af fotografiet i bredformat, hvor konens grin er af en
størrelsesorden, at selv Cheshire-katten fra Alice i Eventyrland ville være
misundelig.
Placeringen
af depot for atomaffald er ikke noget at grine af - så det hele er blot
iscenesat for at Mette Gjerskov kan bevare sin beskæftigelse som
levebrødspolitiker!!
REKLAMER I ROSKILDE DOMKIRKE
Socialkammeratlig Tidende
(Roskilde Avis) bringer en annonce fra Roskilde Domsogn. Heraf fremgår det, at bandet
Wiki præsenterer deres nyeste musik i ”Unge Natkirke” ved præsten Per Vibskov
Nielsen!
– Tja, det
er da godt med gratis reklame i Roskilde Domkirke - gad vide hvor mange andre
musikbands, der har kunnet reklamere gratis for deres sidste nye kompositioner i
kirken og efter hvilke kriterier?
Måske
skulle menighedsrådet ligefrem mod betaling udleje Natkirken til reklamesøjle -
for eksempel kan prædiken afbrydes af små reklameindslag for hårshampoo, der
giver englehår og stråleglans?