Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

torsdag den 28. oktober 2021

Roskildes historie manipuleret


Denne gang atter i Socialkammeratlig Tidende (annoncebladet Roskilde Avis) og igen ved udgaveredaktør Torben Kristensen. Det handler dog ikke om middelalderen i denne omgang, men derimod om det kommende kommunalvalg og tiden med tre socialkammeratlige borgmestres huseren og regeren. 

Første hurra-omtale omhandler en vis Poul Lindor Nielsen, der angives som en stor sensation. Det er for så vidt ikke helt løgn, men årsagerne oplyses sjovt nok ikke.

Først brugte han nemlig 150 millioner skattekroner på en luksusombygning af sit nye "rådhus", men beløj borgerne om, at den kun kostede 89 millioner. Derudover måtte han lave diverse økonomiske krumspring, herunder ud og låne til de kommunale lønninger, et lån som borgerne den dag i dag betaler af på! 

Anden hurra-omtale er om Joy Mogensen, som bombede hjemmeplejen 30 år tilbage med besparelser og fyringsrunder, ligesom det sociale område i sin helhed led væsentlig økonomisk og menneskeværdig skade!

Millionerne blev i stedet alle soldet op på politisk sovs, smovs, kulturlir og kunstfandango samt store pengegaver til Roskilde Festival!

Da hun fik et tilbud om en ministerpost, forsvandt hun lynhurtigt til København og efterlod en kommunal økonomi, der var i minus! Kort sagt, Mogensen blev reddet af gongongen.

I København opdagede hun hurtigt, at én ting er at være en stor fisk i en lille dam, noget ganske andet at være en lille fisk i en stor dam! Hun har åbenbart selv efterfølgende erkendt, at turen til Købenavn var en fejltagelse! 

Den tredje hurra-omtale handler om nuværende borgmester Tomas Breddam. Officielt har han ganske rigtigt fået nogle millioner i kommunekassen, men altså kun ved blandt andet at sælge flere forskellige kommunale ejendomme, herunder en stor skole. Til gengæld er han i fuld gang med at bruge alle millionerne på ligegyldige og unødvendige politiske herlighedsprojekter, som for eksempel den latterlige stibro. Samtidig blev nedskæringerne på de sociale områder fortsat - primært på ældreplejen!

Udgaveredaktøren mener dog ikke, at Breddam med hensyn til taler, har samme flyvehøjde som hans forgænger Joy Mogensen?! 

DAGENS GLIMT
"Højt at flyve - dybt at falde"
(Gammel dansk talemåde)