- borgerne noget ind. Det er spørgsmålet, når talskvinden Bilde fra Roskilde Festivalen onsdag i Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis postulerer, at der er mere kriminalitet i Roskilde by på en lørdag – end der er på festivalpladsen i hele den uge, hvor festivalerne overbegør området!
Ovennævnte er ganske udokumenteret og har selvfølgelig heller ikke ret meget med virkeligheden at gøre. Bilderiet skal derfor ses på baggrund af talskvindens krampagtige forsøg på at gøre forældre trygge ved at sende deres - som det så smukt udtrykkes - unger på festival. Der skulle nemlig gerne komme klejner i kassen!
Nu er programmet for det musikalske omsider blevet offentliggjort. Så mangler der bare, at talskvinden beretter om de eventuelt mere alternative tilbud på underholdning.
For der kommer vel næppe Bildes tidligere projekterede containerlabyrint med kogt kål til de fattige eller et nyt udspringstårn?
Hvert år i festivaltiden bliver beboerne i området udsat for, at specielt mandlige festivalere vander alt lige fra husdyr over jordbærbede til parkerede biler - og det ikke ligefrem med det rene vand!
Når en villaejer bliver træt af, at diverse køtere lader deres hunde aflevere både det ene og andet i indkørslen eller på græsplænen, indkøbes en ”hund gå væk” spray!
Blog og Brok foreslår derfor festivalens ledelse, at der udvikles en ”festivaler gå væk” spray, der udleveres gratis til omkringboende!
Et sådant tiltag vil stensikkert gøre festivalen langt mere populær end en omgang postuleret sludder om mængden af kriminalitet – for uanset hvor lav kriminalitet end er – så er det altid for meget!