Roskilde byråd ønsker helt åbenbart ikke at tiltrække produktionsvirksomheder til kommunen. Dette bunder givet i, at man i byrådet er totalt fikseret på ideer om Roskilde som kulturby.
Derfor er udsigten til rygende fabriksskorstene eller støjende fabrikationsvirksomheder noget, der giver de snobkulturelle elementer i byrådet akut berøringsangst. Dette selvom nutidens tekniske viden og kunnen gør, at en fabrik hverken behøver at lugte, larme eller svine!
At produktionsvirksomhederne skaffer masser af arbejdspladser og nye borgere til kommunen, det er ganske uden interesse. Det eneste, der tæller, er elitærsnobberiet og kulturbefamlingen!
Bevares, lokalpolitikerne vil da meget gerne have visse typer virksomheder til byen. Dette dog kun i form af liberale erhverv og andet større kontorhold – det er nemlig mere ”fint” end en fabrik, og bygningerne ser pænere ud!
Derfor bibeholder Roskilde Kommune en høj dækningsafgift, for så sikrer lokalpolitikerne sig, at produktionsvirksomhederne søger til byer, der for længst har sløjfet en sådan afgift!
Nu er det naturligvis ikke tilfældet, at byrådet ligefrem jager allerede eksisterende produktionsvirksomheder ud af kommunen, eller stiller stramme restriktioner op for de allerede værende – i hvert fald ikke for dem, der betænker byen og helligheden med diverse kunstværker!
Officielt benægter politikerne selvfølgelig, at der er sammenhæng mellem donationer og dispensationer – dette selvom den gavegivende virksomhed rent bogstaveligt i årevis har forpestet tilværelsen for alle omkringboende.
Til gengæld mangler kommunen konstant penge til den basale velfærd – spørgsmålet er derfor, hvorvidt Roskilde er ved at ende op som fattigfin? Snobberier og elitærkultur får ikke penge ned i kommunekassen – kun op af den!
