BORGMESTER JOY MOGENSENS FRYDER SIG!
I forbindelse med at Natur- og Miljøklagenævnet giver Roskilde Kommune medhold i den herostratisk berømte ekspropriationssag, med Roskilde Festivalen ventende i kulissen, oplyser Roskilde Dagblad, at den verserende skarpe kritik af ekspropriationen, kun gør Mogensens glæde over udfaldet endnu større!
– Tja, konen overser åbenbart, at kritikkerne forsat vil være der - jura og moral har som bekendt intet med hinanden at gøre - måske glæder Mogensen sig lidt vel tidligt?
GALIMATISEN
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) bringer et referat fra byrådets forårsseminar, hvor socialkammerat borgmester Joy Mogensen udtalte om økonomien:
”I de snart otte år, jeg har siddet i byrådet, har der aldrig før set så positivt ud ...”
– Tja, der er ifølge administrationens overslag - vel at mærke - muligheder for et lille overskud på økonomien i 2014, for der er nemlig kommunalvalg om 7 måneder!
Ovennævnte hurra-melding skal dog sammenholdes med, at kommunens og dermed skatteydernes gæld ikke ligefrem er svundet særligt meget - faktisk har kommunen lånt masser af millioner, hvis afdrag og renter fortsat vil belaste budgettet i mange år frem!
Selvom den administrative udmelding derfor skal tages med al muligt forbehold, så forhindrer den ikke Joy Mogensen i at fabulere om køb af Vesthospitalet (Sankt Hans) – finansieret med midler, som kommunen ikke på nogen måde er i besiddelse af!
Borgerne kan derfor forvente det samme totale økonomiske kaos, hovsa løsninger og rigide nedskæringer, som der opstod, efter at daværende socialkammerat borgmester Poul Lindor Nielsen formøblede 159 millioner på en overeksponeret og total unødvendig tilbygning til det nye rådhus på Køgevej – millioner der aldrig havde været til rådighed – og som kun var et produkt af politiske ambitioner, kombineret med administrativt oppustede vurderinger af de kommunale byggegrunde!
Så det ser så sandelig positivt ud – hvis man er socialkammerat – ellers er det dyb godnat!
ØNSKETÆNKNING!
Roskilde Dagblad bringer et indlæg fra Kristendemokraternes næstformand Stig Grenov:
”Lærere er Kristendemokrater”
– Og katten gør æg!
JOURNALISTISK KLØJSER GØJSER
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) har atter en af sine talentløse, ukorrekte og fortænkte overskrifter - noget som organet efterhånden er berygtet for. Desværre er langt de fleste sensationsoppustede overskrifter ikke forsynet med initialerne på den pågældende bladsmører – det har formodentlig en naturlig årsag. Sidste ”skud” på stammen er således:
”Harmonika-mand slæbt væk”
– Læserne skal givet forledes til at tro, at en af de utallige østeuropæiske ”spillemænd”, der sommeren huserer i Roskilde, blev taget med på politistationen – det er i hvert fald hvad overskriften, bevidst lægger op til!
I virkeligheden handler det om en bil, der blevet slæbt væk efter at være involveret i et harmonikasammenstød!
At bladsmøreren er åndeligt underbemidlet, det kan være, hvad være vil - at lokalredaktør Torben Kristensen mener at højne standarden i Roskilde Avis ved at trykke den slags tåbeligheder – det er så en hel anden sag!
JAVEL SÅ!
Roskilde Dagblad oplyser, at mangemillionæren Christian Kjær som teenager gik på den indremissionske Haslev Kostskole!
– Tja, det bør vel kunne forklare et og andet?