Eller spin, spindoktor – spin. Alle kneb gælder, når socialkammerat borgmester Joy
Mogensen - bydronningen, som lokalredaktør Kristensen på Socialkammeratlig
Tidende (Roskilde Avis) kalder partikammesjukken – skal forherliges! Lokalredaktøren er nemlig socialkammeraternes journalistiske spællemand.
Blog og
Brok kan dog i én bestemt relation se det rimelige i, at borgmester Joy
Mogensen kaldes for bydronning. De politiske herlighedsværdier holdes nemlig primært
indenfor bymuren!
Til
gengæld får resten af ”riget”, det vil sige omegns- og udkantsroskilde ikke
tilført noget som helst af betydning indtil ca. tre måneder før kommunalvalget.
Så kaster ”dronningen” til gengæld lidt ”guld” i grams, og så er det slut –
indtil næste valg!
Måske
skulle lokalredaktør Torben Kristensen overveje situationen nøjere, inden han
næste gang forsyner borgmester Joy Mogensen med ”titler” – nogle af dem kan vel
være mere korrekte, end det i virkeligheden er politisk ønskeligt!
UMORALSK!
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) bringer et yderst relevant læserbrev fra Kirsten Möbius, der spørger om
det virkelig er tilladt at fylde valgreklamer i postkasser, hvorpå der står
”Nej Tak” til reklamer.
– Tja, når
der er valg, er politikerne totalt ligeglade med moral og etik. For eksempel er
det som bekendt tilladt at fylde vælgerne med valgflæsk alias taktiske og dermed
planlagte løgnehistorier – alt for at blive valgt, det vil sige for at opnå
personlig magt, ære og fede ben!
Derfor har
tidligere biskop i Roskilde Jan Lindhardt fuldstændig ret i, at politik er en
smattet og nedværdigende beskæftigelse!
OFFERGAVER
Roskilde Dagblad bringer et
læserbrev af byrådsmedlem for socialkammeraterne Morten Gjerskov – alias gøjseren
med kælegrisene!
Gjerskov skriver begejstret om
Roskilde Festivalens Højskole – og hvad den hen ad vejen formodes at blive værd
for udviklingen i Roskilde Kommune. Derfor er det helt i orden, at skatteyderne
i årevis har betalt og også fremover skal betale en skyhøj løn til lederen af
højskolen, der efter fire år endnu ikke er bygget!?
– Når det
er Roskilde Festivalens højskole, hvorfor betaler kommunens skatteydere så i
årevis lønnen til lederen af højskolen – specielt når højskolen ikke er bygget
endnu?
Det var
åbenbart ikke nok, dengang hvor festivalkulrede byrådsmedlemmer forærede festivalen
en gratis byggegrund til 15 millioner kroner og oveni hældte 10 millioner skattekroner
som gave til byggeriet?
For god
ordens skyld skal det bemærkes, at denne lalleglade gavmildhed på skatteydernes
vegne selvfølgelig intet som helst har at gøre med den realitet, at byrødderne
hvert år er kommet og fortsat kommer gratis på Roskilde Festival!