Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

fredag den 2. maj 2014

Randbemærkninger nr. 449

HØJEST EJENDOMMELIGT!
Socialkammeratlig Tidenden oplyser, at det lokale Venstre i Gundsø holder hof - undskyld reception - på hotel Søfryd for at fejre sig selv i forbindelse med, at Lov om erstatning til stormflodsofre er blevet ændret. 

At dette skulle være Venstres fortjeneste, er propagandistisk ævl. Dette ikke mindst, når det postuleres, at det er levebrødspolitikeren Fl. Damgaard Larsen, der som medlem af Folketinget har arbejdet hårdt for, at loven blev ændret.

Bemeldte personage er kendt som opportunist, der smykker sig med lånte fjer - til gengæld kan ingen beskylde ham for at have det hele i munden - det er kæften ikke stor nok til. 

Samtidig kan Roskilde Dagblad berette om, at stormflodsofrene atter er ofre - denne gang for bureaukrati og langsommelig sagsbehandling!

Mon ikke det lokale Venstre skulle have ventet lidt med at fejre sig selv og Fl. Damgaard - i hvert fald indtil hovedparten af stormflodofrene ved, hvordan deres økonomiske situation i virkeligheden kommer til at se ud! Alt andet er direkte usmageligt! 

SNIK SNAK!
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) bringer en omtale af den katolske Skt. Laurentii Kirke på Frederiksborgvej, der i år fylder 100 år - dette med følgende oplysning: 

”Før reformationen var alle kirker i byen katolske” 

– Tja, rent faktisk var alle landets kirker før reformationen katolske! Hvad tror ”journalisten” egentlig, reformationen handlede om? 

FUP OG FAKTA
Roskilde Dagblad bringer et debatindlæg om uroen i Ukraine leveret af svineavler Chr. Wedell-Neergaard, der åbenbart er evighedskandidat til Europa-Parlamentet for de konservative: 

”Er det en trussel mod Danmark” 

– Nej da, ikke nær så meget som EU er det!