Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

lørdag den 3. maj 2014

Randbemærkninger nr. 450

SÆRBEHANDLING
I forbindelse med en ny polemik på Skt. Jørgensbjerg denne gang om tilladelse til bygningsmæssige ændringer, har formanden for den selvopkastede Bygnings- og Landskabskultur i Roskilde Bent Oslev blandet sig i sagen.

Oslev mener, at forvaltningen ikke har været opmærksom på de specielle forhold, der gælder på Skt. Jørgensbjerg. 

– Umuligt, såvel visse byrådsmedlemmer som forvaltningen ved alt om de ganske ”specielle” forhold på ”Bjerget”, hvorfor bydelen blev lukket for gennemkørende trafik - hvilket, argumenterne taget i betragtning, er totalt latterligt!

Det har nemlig betydet, at de omkringliggende tæt bebyggede områder nu alene må bære hele den trafikale belastning - indbegrebet af superegoisme!

AMMESTUESNAK!
Roskilde Dagblad bringer på debatsiden et indlæg af en Ulla Klinke, der ønsker et dansk ja til en europæisk patentdomstol: 

”... som er nødvendig, hvis Danmark fortsat skal være et vidensamfund, der udvikler bedre løsninger for os og hele verden”. 

– Der er ingen som helst realistisk sammenhæng mellem Danmark som et vidensamfund og den europæiske patentdomstol - snarere tværtimod! Derudover har konen lige glemt, at EU ikke er hele verden - hvilket selvfølgelig er tilgiveligt for en EU-elsker - kærlighed gør som bekendt blind! 

KLAMME VESTAGER
På debatsiden i Roskilde Dagblad har den radikale Statsminister - undskyld Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager er propagandaindlæg for sig selv - undskyld for regeringen selvfølgelig: 

”Kursen er lagt: Flere job og bedre velfærd” 

– Siger konen, der har reduceret velfærden og aldrig har interesseret sig for at skabe arbejde til danskere! 

GRÆNSEOVERSKRIDENDE!
Roskilde Dagblad har følgende overskrift: 

”Gadetisser gik over stregen” 

– Før eller efter han slog den!