Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

søndag den 14. november 2021

Hvorfor denne ordduel


Mellem socialkammerat borgmester Tomas Breddam og det konservative medlem af byrådet Lars Lindskov, for som det fremgår af referatet i Roskilde Dagblad, er de to herrer stort set 90% enige om det meste.

Det lyder selvfølgelig ejendommeligt, når der er tale om en socialkammerat og en konservativ, altså to politiske modpoler, men det har selvfølgelig også en taktisk årsag.

For Lindskovs vedkommende handler det om, at han gerne vil fortsætte med at beholde sit fede ben som udvalgsformand til 350.000 kroner om året - og for Breddam, at han fortsat gerne vil kunne regne med konservativ støtte. Der er nemlig visse tegn i sol og måne på, at andre har kig på borgmesterkæden.

Derfor er de to åbenbart enige om, at i udviklingens hellige konservative navn, så skal borgerne for eksempel være parate til at acceptere stanken fra Solum, den tunge trafik fra grusgravningen, larmen fra motorcykeltræffene og eventuelle andre kommende gener!

Hvem, der har været den smarteste af de to, er indiskutabelt - det har Lindskov. Nemlig ved at få Breddam til offentligt at tilkendegive, at alle de ovennævnte gener bør accepteres af borgerne som værende en del af fremtiden.

Hermed har Breddam distanceret sig fra de rød/grønne partier i byrådet og derfor er det så vigtigt, at han har de konservative med sig og dermed også visse andre borgerlige minoritetspartier.

Lad os derfor gætte på, at bliver Breddam atter borgmester, vil Lars Lindskov beholde sin formandspost med tilhørende frynsegoder - sidst var det vist en tur til Paris?! 

DAGENS GLIMT
"Den ene tjeneste er den anden værd"
(Gammel talemåde)