Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

lørdag den 6. november 2021

Note 951

HVOR MORSOMT

Socialkammeratlig Tidende (annoncebladet Roskilde Avis) bringer atter udgaveredaktør Torben Kristensens ugentlige kommentar.

Som bekendt har han en - skal vi kalde det meget ejendommelig - forkærlighed for at forsyne udvalgsformænd i Roskilde Kommune med titler som sportsminister, kulturminister osv.

Denne gang er det dog ikke én politiker, der må lægge ryg til Kristensens fikse ideer. Det er derimod Roskilde Byråd som helhed, der tituleres som "det høje råd"!

Spørgsmålet bliver derfor, hvorvidt de menige medlemmer af byrådet fremover skal tituleres som de ærede medlemmer, eller om det hele blot er hån og ironi?

Måske vil den højtærede udgaveredaktør på annoncebladet afsløre hemmeligheden - læserne kan næsten ikke vente! 

EN HYKLER
I sin valgreklame bragt i annoncebladet Roskilde Avis udtaler partihopper Torben "To i en" Jørgensen: 

"Vi skal investere i velfærden - ikke afvikle den. Det er kernen i det samfund, jeg kæmper for" 

- Tja, dengang han afviklede de tre små specialindrettede servicebusser til de ældre, syge og handicappede, havde han sjovt nok slet ingen problemer - tværtimod.

Hvad man bør kalde en sådan personage, er selvfølgelig en temperamentssag - på Blog og Brok kalder vi ham for en hykler! 

REN FANTASI
Socialkammeratlig Tidende (annoncebladet Roskilde Avis) bringer overskriften: 

"Valgmøde lover bedre hjælp til ældre" 

- Tja, valgmøder lover selvfølgelig hvad som helst, for det er ikke mødet, der skal holde løftet. Det er derimod de politikere, som deltog i mødet - og så ser løftet desværre ganske så anderledes ud! 

UGENS GLIMT
"En god politiker begår sine fejl i det rette øjeblik"
(Henrik Tikkanen - finsk/svensk tegner)