Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

fredag den 19. november 2021

Note 963

STOF TIL EFTERTANKE?!

Det fik socialkammerat borgmester Tomas Breddam åbenbart ikke med den lussing, som vælgerne gav socialkammeraterne. Faktisk var det lige før, at det var endt med en borgerlig borgmester!

I stedet glæder han sig over sine egne 4.231 personlige stemmer, også selvom det ikke er nær det antal, som tidligere socialkammeratlige borgmestre har fået.

Derudover blev Tomas Breddams borgmesterpost reddet af Dansk Folkeparti - hvilket næsten må betragtes som skæbnens ironi!

Mon ikke det derfor ville være mere smart at reflektere over, hvorfor antallet af socialkammeratlige stemmer denne gang var lavere end tidligere og derefter prøve at rette op på årsagerne - for der er unægtelig en hel del at tage fat på!

TÅBELIG HURRA-SNAK
Leverer den såkaldte citymanager Henrik P. Reisby i Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis), dette i form af følgende udtalelse: 

"Julebelysningen og udsmykningen i byen er en af de store attraktioner, der tiltrækker folk til Roskilde fra et meget stort område" 

- Tja, faktisk kommer kunderne primært for at købe ind til Jul og derfor ikke specielt for at se på julepynten. Citymanager skal imidlertid af gode grunde - nemlig sin høje løn - udtale sig mindst et par gange om året. Ellers kunne skatteyderne komme for skade at tro, at han får løn for ingenting - og det er jo ikke så godt, specielt når ingen rigtig aner, hvad han ellers går og laver! 

DAGENS GLIMT
"Nullermænd kommer af sig selv. Alt andet skal man kæmpe for"
(Anni Kjeldgaard - journalist) 

 

SKAB GLÆDE OG HÅB - STØT KAFÉ KLAUS - DET KAN VÆRE SVÆRT AT VÆRE MENNESKE